Træning af knæk, tilbagegang, stjerner m.m.
Implementer pyrschtegn og sårlejer i et sporforløb
Det er vigtigt at man ikke begynder at lægge små pyrschtegn eller sårlejer ud på et træningsspor, før man har trænet markeringsøvelsen mange gange, og man er sikker på at hunden har forstået essensen i markeringstræningen. Dette betyder at hunden skal stoppe op og markere de pyrschtegn / sårlejer, den støder på under sporudredningen.
Du kan være sikker på at hunden sagtens kan lugte de forskellige pyrschtegn / sårlejer du har lagt ud på sporet. Hvis hunden ikke stopper op og markerer disse (og du lader hunden ignorere disse) kommer hunden ud til enden af sporet, hvor den får sin belønning (mad, skind eller andet).
Dette betyder at hunden inddirekte bliver belønnet for at ignorere de udlagte pyrschtegn / sårlejer, og derved er du godt i gang med at fejlindlære hunden.
Pyrschtegn
Når du udlægger pyrschtegn på træningssporet skal de lægges præcis midt i sporet, og ikke 10-20 cm. til højre eller venstre for sporet.
Hvis der er lidt sidevind i underskoven når hunden udreder sporet, kan du risikere at hunden passerer et pyrschtegn i læsiden, hvis hunden et øjeblik er ukoncentreret og lidt væk fra sporet.
Sørg for at have tydelige markeringer de steder hvor du udlægger pyrschtegnene, så du på lang afstand kan se at hunden nærmer sig et pyrschtegn.
Når hunden nærmer sig et pyrschtegn (og du kan se hunden reagerer på færten) roser du hunden behersket.
Når hunden står og snuser til det udlagte pyrschtegn, skal du fastholde hunden i situationen og komme helt op på siden af hunden, og mens du roser hunden behersket, stryger du den roligt over ryggen.
Hvis hunden hurtigt vil videre, fastholder du hunden (via remmen), så den ikke kan forlade det udlagte pyrschtegn.
Sæt hunden af og rod lidt i jorden, og tilkendegiv overfor hunden, at du er meget glad for det, den har fundet til dig, og jo længere tid du kan få hunden til at interessere sig for det pyrschtegn den har fundet, desto bedre.
Jeg ikke blot viser hunden at jeg er meget glad for det den har fundet til mig, jeg belønner (bestikker) også hunden med en pølse / frikadelle eller andet hunden elsker, for at forstærke hundens følelse af, at jeg som flokfører er meget tilfreds med hundens arbejde.
Inden hunden startes op på det videre sporsøg, sættes den af indtil hunden er helt rolig. Med en mild kommande "søg sporet" eller hvad du plejer at sige, sættes hunden igang med det videre sporsøg.
Når hunden efter at have fulgt det udlagte træningsspor frem til næste pyrschtegn, skulle hunden gerne skulle stoppe op og markere dette pyrschtegn, hvorefter du gentager seancen med ros, godbidder osv.
Du kan også vælge at grave "pyrschtegnet" lidt ned i jorden. Til dette bruger jeg en lille plastskål med tætsiddende plastlåg. I plastskålen lægges en frikadelle, pølse eller andet hunden elsker, og det tætsiddende låg sættes på igen.
Oven på plastlåget sprøjer jeg lidt schweiss, inden jeg graver plastskålen (med plastlåget på) ned i jorden, så den lige dækkes af lidt jord, blade eller lign.
Husk at sætte en tydelig markering som du kan se på lang afstand, så du præcis ved hvor plastskålen er nedgravet når hunden nærmer sig.
Når hunden stopper op ved den nedgravede plastskål (den kan lugte schweissen oven på låget), skal du hurtigt frem til hunden, rode lidt i jorden hvor hunden snuser (og plastskålen er nedgravet).
Vis megen interesse for den nedgravede plastskål og rod lidt i jorden, mens du tilkendegiver overfor hunden, at du er meget glad for det, den har fundet til dig, og slut af med at give hunden frikadellen, pølsen eller hvad du i plastskålen.
Jo længere tid du kan få hunden til at interessere sig for det nedgravede pyrschtegn desto bedre.
Inden hunden startes op på det videre sporsøg, sættes den af indtil hunden er helt rolig. Med en mild kommande "søg sporet" eller hvad du plejer at sige, sættes hunden igang med det videre sporsøg.
Sårlejer
Man kan finde mange steder i skoven hvor hjortevildtet tidligere har siddet, og disse steder kaldes for et leje. Hvis et anskudt stykke hjortevildt sætter sig i skovbunden, kaldes dette for et sårleje.
Et sårleje, altså stedet hvor et anskudt dyr tidligere har siddet, skal også trænes på de kunstigt udlagte spor.
Jeg vil dog sige, at når hunden har lært at markere de enkelte små udlagte pyrschtegn på et træningsspor, vil den som hovedregel også markere et kunstigt udlagt "sårleje".
Hvis du vil lave et kunstigt udlagt "sårleje", skal du så vidt muligt prøve at efterligne et "rigtigt" sårleje, hvorfor det ikke er ikke nok at skrabe lidt i skovbunden med færtskoene.
Det bedste du kan gøre er at medbringe et friskt stykke skind fra et dyr som passer til de klove du har sat på færtskoene. Det er rimeligt besværligt at have et friskt skind til rådighed hele tiden, hvorfor jeg i stedet bruger en klov, som jeg har med i rygsækken som erstatning for skindet.
Hvis et anskudt dyr sætter sig i skovbunden kaldes dette som nævnt et sårleje. Dyret afsætter ikke kun angstfært fra klovene i sårlejet, men også fært fra de steder hvor på kroppen som har direkte kontakt med skovbunden.
For at efterligne et sårleje på et kunstigt udlagt sårleje på et træningsspor, tager jeg den medbragte klov, sætter mig på hug, og trykker kloven mod skovbunden mens jeg fordeler færten over et område på ca. 50 x 50 cm. i skovbunden.
For at simulere at der har siddet et anskudt dyr i sårlejet, lægger jeg nogle schweissdråber i kanten af sårlejets ene side. Dette indikerer at der er løbet lidt schweiss ned af dyret og dryppet på jorden, mens dyret sad i sårleje.
Forstærkning af hundens adfærd, ved at stoppe op, fremme ved et pyrschtegn / sårleje
For at hunden ikke skal få succes ved at gå over et kunstigt udlagt pyrschtegn eller sårleje på et træningsspor, træner jeg dette på en bestemt måde.
- Når jeg udlægger et pyrschtegn eller et sårleje på det kunstigt udlagte spor, fortsætter jeg i indlæringsfasen ALDRIG sporet videre frem, efter pyrschtegnet / sårlejet er udlagt.
- Ligesom ved det spidse knæ (læs Knæk ved den "rigtige" metode), fortsætter sporet ikke videre frem efter det udlagte pyrschtegn / sårleje, men går tilbage i et knæk med en vinkel på 10º-20º.
Du skal arbejde på, at ændre hundens adfærd på udredningen af de kunstige udlagte træningsspor.
Hunden skal ikke have det at komme ud til enden af sporet som førsteprioritet.
Hunden skal lære at der på vej ud til enden af sporet er nogle delmål (pyrschtegn / sålejer) som skal løses før hunden kommer til enden af sporet.
Din opgave som hundefører, at at gøre disse delmål lige så interessante for hunden, som det at komme ud til enden af sporet.
Afsnit i dette kapitel
- Færtforvirringer
- Knæk
- Knæk ved den "forkerte" metode
- Knæk ved den "rigtige" metode
- Tilbagegang / stifinderfod
- Stjerne
- Rundgang
- P-spor
- Veksler
- Terrænskifte / skovveje
- Grøfter
- Levende klovvildt på sporet
- Anskudssted
- Markering af pyrschtegn del 1
- Markering af pyrschtegn del 2
- Implementer pyrschtegn og sårlejer i et sporforløb
- Opsøget
- En hvalp som lige skulle læse manualen
- Selvstændigheden
- Lydighed contra sporlydighed
- Vigtigheden af et godt førerforhold
- Den vigtige kontaktøvelse
- Sporlydighed
- Sit / dæk på sporet
- Verharren
- Hetzen
- Hetzhunde er ikke schweisshunde
- En svær egnetheds-prøve-hetz
- Mandoms-Hetz-Prøven
- Forskellen på "kunstige spor" og "rigtige schweissspor"
- Kunstige udlagte spor
- Rigtige schweissspor
- Færtbilleder
- Sammenkoblingen af "kunstige / rigtige" spor
- Øg gradvis sværhedsgraden på træningssporene
- Kold - sund - fod
- Hvor tit skal jeg eller bør jeg træne spor