Træning af knæk, tilbagegang, stjerner m.m.

Hvis jeg vil arbejde med hundens udredning af sporet ved og i grøfter, kræver det selvfølgelig et skovområde, hvor grøfter forefindes. Du behøver ikke et skovområde med mange grøfter, da du kan klare dig med én grøft, som du blot skal krydse flere steder.

Det er vigtigt, at du lærer din hund at gå helt ned i bunden af grøfterne, da hunden ellers vil springer over grøften og forvente, at sporet fortsætter på den anden side af grøften. Derfor går jeg altid helt ned i grøften, når jeg lægger et spor, (hvor jeg også lægger en dråbe schweiss), og op igen af grøften på den modsatte side, (hvor jeg også lægger en dråbe schweiss).

Når hunden har forstået øvelsen, og hver gang, den kommer til en grøft, går ned i grøften og op på den anden side, begynder jeg at gøre det lidt mere varieret.
Nu er det kun ca. hver tredie gang jeg går lige ned og lige op af grøften på den anden side.
De andre gange begynder jeg efter at være kommet ned i grøften at lave et vinkelret knæk til højre eller venstre, for derefter at gå 10-20 meter nede i grøften, før jeg går op af den og fortsætter sporet.

Hunden har ingen problemer med at følge sporet nede i en grøft, da der som regel er fugtigt, og færten derfor står stærkt i grøften.

Inden du selv går ned i en grøft, vil jeg anbefale dig at tjekke grøftens bund. Du kan ikke umiddelbart se, om der under bladene er meget mudret, eller der ligefrem står vand. Ikke fordi hunden ikke vil kunne løse sporsøget i lidt vand eller mudder, men mere for at du undgår at sidde fast i grøften eller får en våd sok.

Det burde være en selvfølge, at du altid har en opladt mobiltelefon på dig, når du lægger spor. Udover at sidde fast i mudderet i en grøft, kan du jo også være meget uheldig og falde og brække benet. Hvis dette sker, når du befinder dig midt inde i en tæt bevokset granskov, kan du selv regne ud, hvor værdifuld din mobiltelefon vil være (forudsat, at der er mobildækning).