Træning af knæk, tilbagegang, stjerner m.m.

For at hunden skal kunne løse en tilbagegang uden at bruge for meget energi, er det en kæmpe fordel, hvis hunden allerede har lært at søge tilbage som i det ”spidse knæk” (knæk ved den ”rigtige” metode).

En tilbagegang er, når sporlæggeren (eller dyret) vender om (180º) og går tilbage i sit eget spor.
Jeg anbefaler, at du arbejder målrettet på at lære hunden at løse de spidse knæk først, og samtidig har afprøvet, at hunden har forstået øvelsen, før du går i gang med at træne tilbagegange. Til at starte med laver du kun en tilbagegang på 2-3 meter, og når hunden løser denne opgave, øger du gradvist længden på tilbagegangen.Prøvemæssigt kommer du ikke ud for en tilbagegang, som er længere end ca. 20 meter, men i virkelighedens verden vil du opleve, at et anskudt /  påkørt dyr, kan lave en tilbagegang, som er betydelig længere (vi taler om +100 m.). Derfor skal du, efter du er kommet i registret, selvfølgelig arbejde på de lange tilbagegange også.

Hvis du prøvemæssigt kommer du ud for en tilbagegang med stifinderfod, og hunden ikke er sporlydig, risikerer du, at hunden fortsætter sporet, ved at slå over på stifinderfoden. Derfor er det vigtigt, at du har trænet hunden i at være sporlydig, før du begynder at arbejde med stifinderfoden.

En tilbagegang med stifinderfod, er sammensat af 3 momenter.

• Første moment er tilbagegangen.
• Andet moment er stifinderfoden som fortsætter fremad.
• Tredie moment er det vinkelrette knæk som afslutter tilbagegangen.

Hvis man analyserer de 3 nævnte momenter, vil man opdage, at såfremt hunden kan løse et knæk ved den “rigtige” metode og samtidig er sporlydig, er en alm. tilbagegang på en prøve ikke et problem for hunden at løse.

Derfor er det vigtigt, at du ved, at hunden kan udrede spidse (knæk ved den “rigtige” metode) og samtidig er sporlydig, før du begynder at forlange, at den skal kunne løse den tilbagegang med stifinderfod, som hunden bliver præsenteret for på diverse prøver.

En prøvemæssig og traditionel tilbagegang med stifinderfod laver jeg ved at markere, hvor momentet tilbagegang med stifinderfod begynder.
Herefter fortsætter jeg 10-30 meter frem (afhængig af hvor lang en tilbagegang jeg vil lave), og markerer tydeligt, hvor jeg tager færtskoene af, og lader dem blive stående i skovbunden. Da jeg nu skal lave stifinderfoden, fortsætter jeg mindst 50 meter lige frem og slår en stor bue ud til en af siderne.
Jeg fortsætter den store bue rundt, indtil jeg ender med at komme vinkelret ind til færtskoene igen.
Det er her, man finder ud af, hvorfor der skal være en stor og tydelig markering, præcis der hvor du tog færtskoene af, da man ellers kan bruge meget tid på at finde sine færtsko i skovbunden.

Efter at have taget færtskoene på igen, går jeg tilbage til hvor jeg markerede, at tilbagegangen skulle begynde, og laver et knæk til en af siderne.

Vi kan træne alle de tilbagegange vi vil, men en tilbagegang på en praktisk eftersøgning, er markant sværere for en hund at løse, end de forholdsvise korte tilbagegange vi præsenteres for til diverse sporprøver. Det er derfor vigtigt, at man på de kunstigt udlagte spor, gradvist øger længden på tilbagegangen, så hunden ikke bare tror, at enhver tilbagegang er max. 20 meter lang. Lav senere lange tilbagegange på 50, 100 eller endnu længere.

Når hunden har forstået opgaven og har lært, at den ved at fortsætte med at søge tilbage på et eller andet tidspunkt finder enden på tilbagegangen, er man kommet rigtig langt.