Træning af knæk, tilbagegang, stjerner m.m.

De fleste som omtaler et knæk på sporet, mener et vinkelret knæk (90º), hvilket nok er fordi, man prøvemæssigt bruger disse knæk ved de forskellige sporprøver.

Et vinkelret knæk er normalt nemt for hunden at løse, og de gange et vinkelret knæk bliver et problem for hunden, er det ofte fordi hundeføreren ubevidst har lært hunden at løse et vinkelret knæk på den i min optik ”forkerte” måde, nemlig ved fortsat at søge fremad.

Hvis du prøver at sætte dig ind i det sporarbejde, du indtil nu har lavet med hunden, har vi lært hunden at følge et spor, som hele tiden fortsætter fremad. Når hunden udreder sporet, vil den hele tiden, mens den bevæger sig fremad, møde den udlagte fært foran sig.
Dette er med til at drive hunden frem på sporet. Derfor er det helt naturligt for hunden, at den, når den pludselig går for langt i et knæk, automatisk vil gøre det, den har haft succes med indtil nu, nemlig at søge fremad. Men da sporet ligger ude til siden eller bagved hunden, vil dens fortsatte søgen fremad ikke få den til at ramme sporet igen.

Hvis hundeføreren mister fatningen og begynder at skælde hunden ud, fordi den ikke kan finde ud af at søge tilbage, risikerer man at få en usikker hund, som hver gang man er til prøve, får tab i knæk gang på gang. Dette sker, fordi hunden bliver usikker, når den mister færten, og i stedet for at arbejde på at finde sporet igen, går den blot rundt (og gerne lige ud), indtil dommeren siger ja tak og giver hunden et tab. Hundeføreren er træningsmæssigt kørt fast i udredningen af et knæk, fordi hunden har erfaret, at så længe den holder snuden i jorden og lader, som om den søger, får den ikke skæld ud.

I kapitlet knæk ved den ”forkerte” metode, har jeg forsøgt at beskrive den fejl de fleste laver, når de træner knæk (vinkelret knæk) med hunden.