Træning af knæk, tilbagegang, stjerner m.m.

Når jeg skriver “rigtige” schweissspor, mener jeg spor på “rigtige” eftersøgninger, også kaldet praktiske eftersøgninger.

Disse praktiske eftersøgninger, bør hunden først præsenteres for, efter den har bestået en kvalifikationstest eller en egnethedsprøve, og derved er optaget i Schweiss-registret.

Som jeg har forsøgt at belyse, er der på en praktisk eftersøgning betydeligt mindre fært til rådighed end på et kunstigt udlagt spor. Derfor er det vigtigt at lære hunden at følge og fastholde en fært, selvom færten står meget svagt.

Færtbilledet på en praktisk eftersøgning kan omhandle det færtbillede, som indeholder de færtkilder jeg nedenfor har forsøgt at beskrive.

• Der er dynefærten, altså den friske fært, som drysser af dyret under flugten, men som hurtigt forsvinder.

• Derudover er der en lille biologisk / bakterrologisk fært, fra de få kvadratcentimeter nedtrådte områder af vegetation (den biologiske / bakteriologiske fært).

• Endelig og formentlig den vigtigste fært i forbindelse med al eftersøgning af klovvildt, den individuelle fært. Når jeg skriver den individuelle fært, mener jeg selvfølgelig dyrets individuelle fært kombineret med angstfærten fra det anskudte / påkørte dyr. Et skadet dyr vil altid udskille angstfært i længere eller kortere tid efter hændelsen afhængig af skadens omfang og dyrets akutte stresstilstand.
Angstfærten udskiller dyret via sine kirtler mellem klovene (læs mere om angstfært i kapitlet “Hvad er angstfært”).

Når man finder en dråbe schweiss, kan man alene ud fra bloddråbens udformning, se i hvilken retning dyret er flygtet.