Træning af knæk, tilbagegang, stjerner m.m.

Kunstige udlagte spor er alle former for sporforløb, hvor vi kunstigt forsøger at efterligne og udlægge en fært over en strækning, ilagt forskellige former for færtforvirringer.

De forskellige spormomenter som den reg. schweisshund kan komme ud for på de praktiske eftersøgninger, skal først være indøvet og lært via mange kunstige udlagte spor, før man kan være sikker på, at hunden kan og vil løse opgaven.

Lidt firkantet sagt kan det sammenlignes med, at danske skolebørn skal lære alfabetets 29 bogstaver og specielt hvert bogstavs udtale, før de kan begynde at læse.

I henhold til ovenstående giver det derfor god mening, at vi begynder at træne vores hvalp på kunstige udlagte spor, hvilket vi fortsætter med, indtil den har bestået en kvalifikationstest eller en egnethedsprøve.

Uanset hvilken form for kunstig “fært” vi udlægger på sporet (slæbe-klov, færtsko eller schweiss), tilføjer vi også andre “færte”, som gør det nemt for hunden at følge et kunstigt udlagt spor.

Når vi lægger spor, dækker vores fodsåler et betydeligt større område/areal, end klovene fra f.eks. et dådyr (illustreret med rødt på billedet ovenfor).

Når vi udlægger sporet, drysser der ”fært” af os, i form at tusinde af hudceller m.m. Denne “fært” (dynefærten) kan med lidt god vilje sammenlignes med den friske kropsfært fra et flygtende dyr, men denne fært forsvinder rimeligt hurtigt.

Derudover opstår der en biologisk / bakteriologisk fært, som kommer fra alle de plantedele, vi nedtræder og knuser (med begge fodsåler), mens vi bevæger os fremad i skovbunden.

På ovenstående billede ses med tydelighed, hvor stort et område den biologiske/bakterriologiske fært (med rødt) fra vores færtsko/såler dækker, i forhold til den biologiske / bakterriologiske fært (med sort) fra et sæt dåvildtklove. Klove fra ”døde” dyr afgiver desuden også en mindre vildtfært, men langtfra den ”rigtige” fært fra et anskudt/påkørt klovvildt, som også udskiller angstfært. 

Endelig skal vi ikke glemme den individuelle fært, som vi alle sætter for hvert et fodaftryk, vi afsætter i skovbunden.

De forskellige “færte” betyder, at når din hund udreder et kunstigt udlagt spor, er “færten” en kombination af flere “færte”.

Alle disse “færte” danner et færtbillede i hundens hjerne, som den efter gentagne sporudredninger husker.

Den biologiske / bakteriologiske fært, som kommer fra alle de plantedele, vi nedtræder når vi udlægger et kunstigt spor, er meget stort i forhold til et tilsvarende færtområde fra et flygtende dyrs klove.
Hvis man i en teoretisk opstilling vil forsøge at sammenligne, hvor meget biologisk/bakteriologisk fært, der kommer fra skovbunden, afhængig af om man udreder et kunstigt udlagt spor eller går på en praktisk eftersøgning, vil man opdage, at det biologisk / bakteriologiske færtområde er betydeligt større, når vi udlægger et kunstigt spor (lagt af én person) end på den praktiske eftersøgning.
Derudover skal vi også have med i ligningen, at lugten fra menneskers fødder, afgiver en meget stærk lugt / fært.

På stort set alle sporprøver, udlægges de kunstige spor af to personer, nemlig en stifinder og dommeren. Det er derfor ikke overraskende, at den biologiske / bakteriologiske fært på kunstigt  udlagte spor, giver et meget kraftigt færtbillede, hvilket er meget nemt for en middelmådig sporhund at følge fra start til slut.