Træning af knæk, tilbagegang, stjerner m.m.
Forskellen på "kunstige spor" og "rigtige schweissspor"
Da man ikke kan “fjernstyre” levende klovvildt, så man kan få dem til at gå præcis der, hvor man vil udlægge et spor til hunden, må man ty til andre metoder.
Det er derfor vi lægger de kunstige spor, som i udformning, længde og ståtid er afhængig af hvalpens / hundens alder, træningsniveau m.m.
Det kommer derfor ikke som en overraskelse, at man her i Danmark ikke kan optræne og uddanne en schweisshund uden at træne på “kunstige” udlagte spor. Dette gælder både før og efter hunden er optaget i Schweiss-registret.
Da jeg for snart 25 år siden blev optaget i Schweiss-registret med min første hund, var jeg overbevist om, at jeg med en 1. præmie på en 400m/3t, en 1. præmie på en 400m/20t, og senere en præmiering på en eliteschweissprøve, var mere end klar til at løse de svære praktiske eftersøgninger efter anskudt og påkørt klovvildt.
Efter at have været gennem en kvalifikationstest, blev jeg og hund godkendt, og efter 2 dages kursus på Kalø fik jeg udleveret mit første legitimationskort.
Jeg var klar til at eftersøge anskudt / påkørt hjortevildt, og selvom jeg mente at jeg var guds gave til schweissregistret, kom jeg dog hurtigt på andre tanker.
På de første 8-10 bukkeeftersøgninger kom jeg ikke i nærheden af de anskudte bukke, medmindre de lå forendte med en god bladkugle indenfor de første 70-80 meter.
Det var her, det gik op for mig, at en sammenligning af sværhedsgraden, mellem de kunstige udlagte prøve- og træningsspor, og de “rigtige” praktiske eftersøgninger, var som at sammenligne dag og nat.
Selvom jeg lagde spor hvor jeg øgede sporlængden, ståtiden og indlagde alverdens færtforvirringer på de kunstige udlagte træningsspor, måtte jeg erkende at disse kunstige spor aldrig kom i nærheden af en sværhedsgrad, som kunne sammenlignes med de “rigtige” praktiske eftersøgninger.
Efter hunden er blevet godkendt som reg. schweisshund, skal man alligevel fortsætte med at træne på kunstige udlagte træningsspor, da hunden på ingen måde er i nærheden af at være "færdiguddannet".
Man skal fortsat træne alverdens færtforvirringer, og lære hunden at udrede et sporforløb på et minimum af fært, hvis man lader sporet blive flere dage gammelt.
Men at sammenligne de kunstigt udlagte prøvespor med sværhedsgraden i f.eks. en eftersøgning på en forløbs anskudt stykke råvildt, då- eller kronvildt, er som at sammenligne dag og nat.
Når først den reg. schweisshund har været i Schweissregistret i nogle år, og derved har opnået en eftersøgningserfaring, baseret på flere pundrede svære positive eftersøgninger, vil jeg påstå at det til den tid kun er de praktiske eftersøgninger som gør den reg. schweisshund bedre.
Afsnit i dette kapitel
- Færtforvirringer
- Knæk
- Knæk ved den "forkerte" metode
- Knæk ved den "rigtige" metode
- Tilbagegang / stifinderfod
- Stjerne
- Rundgang
- P-spor
- Veksler
- Terrænskifte / skovveje
- Grøfter
- Levende klovvildt på sporet
- Anskudssted
- Markering af pyrschtegn del 1
- Markering af pyrschtegn del 2
- Implementer pyrschtegn og sårlejer i et sporforløb
- Opsøget
- En hvalp som lige skulle læse manualen
- Selvstændigheden
- Lydighed contra sporlydighed
- Vigtigheden af et godt førerforhold
- Den vigtige kontaktøvelse
- Sporlydighed
- Sit / dæk på sporet
- Verharren
- Hetzen
- Hetzhunde er ikke schweisshunde
- En svær egnetheds-prøve-hetz
- Mandoms-Hetz-Prøven
- Forskellen på "kunstige spor" og "rigtige schweissspor"
- Kunstige udlagte spor
- Rigtige schweissspor
- Færtbilleder
- Sammenkoblingen af "kunstige / rigtige" spor
- Øg gradvis sværhedsgraden på træningssporene
- Kold - sund - fod
- Hvor tit skal jeg eller bør jeg træne spor