Skip to main content

Træning af knæk, tilbagegang, stjerner m.m.

En svær egnetheds-prøve-hetz

Jeg vil tillade mig at prale lidt, da min nuværende unge schweisshund (i en alder af 15 mdr.) løste hetzen til sin egnethedsprøve på en efter alderen meget overbevisende måde.
Det 600 meter lange overnatningsspor, med stjerne, knæk med tilbagegang, skud m.m., blev hurtigt og sikkert  gennemført.
Hunden havde godt fat i sporet fra start til slut, og kom hurtigt ud til enden af sporet, hvor fandt og markerede det “friske” sårleje.

Jeg havde på sporet påvist schweiss og andre pyrschtegn og vidste, at selve sporarbejdet var hjemme med en 1. præmie, og nu skulle vi ”bare” have overstået hetzen.

Min hund var gennemtrænet spormæssigt og var sporlydig og havde flere gange udført svære træningshetze på både 600 og 800 meter med flere knæk med tilbagegange. Så jeg var ret sikker på, at denne hetz blot var noget, der skulle overståes.
Efter jeg havde holdt en kort pause fremme ved sårlejet, meddeler jeg de to bedømmere, at jeg starter op på hetzen.

Jeg sætter roligt hunden i gang med at spore og lader schweissremmen løbe gennem hundens schweisshalsbånd, mens jeg bliver stående.
Hunden begynder sikkert, i et roligt tempo, selvstændigt at udrede hetzsporet.

Hunden forsvinder ud af syne, og jeg ser på mit pejl, at hunden fortsætter meget langt fremad med fart på, hvorefter jeg kan høre, at den begynder at halse. Åh nej tænker jeg, da jeg ikke er i tvivl om, at hundenhetzer et friskt og levende dyr.

Jeg kan se på pejlet at hunden heldigvis vender rundt, efter den har hetzet dyret et par hundrede meter, og slår en stor bue til højre og kommer tilbage mod mig. Jeg ved at hunden aldrig vil give op, så jeg siger ikke noget til hunden, da den er på vej tilbage mod mig.

Ca. 10 meter foran bedømmerne og mig, tager hunden igen hetzsporet op, og begynder endnu engang at udrede hetzsporet. Denne gang ser jeg på mit pejl, at hunden knækker til venstre ca. 100 meter ude, men umiddelbart efter knækket, opstartes en ny hetz med fuld hals. Hunden hetzer også dette dyr flere hundrede meter, før hunden igen vender rundt og kommer tilbage mod mig og bedømmerne.

Selvom hunden er meget udmattet, og tungen hænger langt ud af halsen på ham, tager han nu på eget initiativ og for tredie gang, og på eget initiativ, igen sporet op ca. 10 meter foran mig og bedømmerne.

Denne gang møder hunden ikke friskt hjortevildt på sporet og går han direkte ud til dyret og begynder at ruske i dyret.

Jeg hører den dejlig melding om, at hunden er fremme ved dyret, og jeg finder via mit pejl ud til hunden og det udlagte dyr.

Stifinderen, som sidder noget fra det udlagte dyr (for at se om hunden tager kontakt til dyret), kunne fortælle os, at der først var trådt ét rådyr ud foran hunden, som startede den første hetz. Da hunden anden gang var på vej mod dyret, trådte et andet rådyr ud foran hunden, som hunden også hetzede med fuld hals. Det sidste stifinderen så, var tredie gang hunden kom derud, hvilket var en meget træt hund, som roligt med snuden i jorden kom gående i sporet ud til dyret. Hunden bed og ruskede lidt i dyret, hvorefter den lagde sig træt ned og ventede indtil jeg kom frem.

Min unge gennemarbejdede og sporlydige unghund, blev efter denne præstation godkendt som reg. schweisshund.