Træning af knæk, tilbagegang, stjerner m.m.
Lydighed contra sporlydighed
Begrebet ”sporlydighed” er for mange et fremmedord. Hvis man arbejder på at få sin hund i Schweissregistret, skal man være meget opmærksom på at træne lydigheden, som er en forudsætning for, at hunden også vil være sporlydig.
Årsagen er, at sporet til både kvalifikationstesten og egnethedsprøven, bevidst lægges i områder hvor man er sikker på, at der er meget afledningsfært på sporet.
På de sporprøver, som afvikles i specialklubberne, lægges sporet ofte i høj bøgeskov med gode oversigtsforhold, og her er risikoen for at møde én eller flere helt friske afledningsfærte begrænset.
Som uddannet schweissdommer, har jeg set hunde, som går et fantastisk spor, lige indtil de møder en frisk afledningsfært. Denne afledningsfært er fristende for hundene at gå på, og jo flere færte og jo friskere færten er, desto mere fristende er den for hunden. Man kan i disse situationer ikke bebrejde hunden men derimod hundeføreren, som tydeligvis ikke har været bekendt med sporlydighedens betydning.
Afsnit i dette kapitel
- Færtforvirringer
- Knæk
- Knæk ved den "forkerte" metode
- Knæk ved den "rigtige" metode
- Tilbagegang / stifinderfod
- Stjerne
- Rundgang
- P-spor
- Veksler
- Terrænskifte / skovveje
- Grøfter
- Levende klovvildt på sporet
- Anskudssted
- Markering af pyrschtegn del 1
- Markering af pyrschtegn del 2
- Implementer pyrschtegn og sårlejer i et sporforløb
- Opsøget
- En hvalp som lige skulle læse manualen
- Selvstændigheden
- Lydighed contra sporlydighed
- Vigtigheden af et godt førerforhold
- Den vigtige kontaktøvelse
- Sporlydighed
- Sit / dæk på sporet
- Verharren
- Hetzen
- Hetzhunde er ikke schweisshunde
- En svær egnetheds-prøve-hetz
- Mandoms-Hetz-Prøven
- Forskellen på "kunstige spor" og "rigtige schweissspor"
- Kunstige udlagte spor
- Rigtige schweissspor
- Færtbilleder
- Sammenkoblingen af "kunstige / rigtige" spor
- Øg gradvis sværhedsgraden på træningssporene
- Kold - sund - fod
- Hvor tit skal jeg eller bør jeg træne spor