Skip to main content

Træning af knæk, tilbagegang, stjerner m.m.

Lydighed contra sporlydighed

Begrebet ”sporlydighed” er for mange et fremmedord. Hvis man arbejder på at få sin hund i Schweissregistret, skal man være meget opmærksom på at træne lydigheden, som er en forudsætning for, at hunden også vil være sporlydig.
Årsagen er, at sporet til både kvalifikationstesten og egnethedsprøven, bevidst lægges i områder hvor man er sikker på, at der er meget afledningsfært på sporet.

På de sporprøver, som afvikles i specialklubberne, lægges sporet ofte i høj bøgeskov med gode oversigtsforhold, og her er risikoen for at møde én eller flere helt friske afledningsfærte begrænset.

Som uddannet schweissdommer, har jeg set hunde, som går et fantastisk spor, lige indtil de møder en frisk afledningsfært. Denne afledningsfært er fristende for hundene at gå på, og jo flere færte og jo friskere færten er, desto mere fristende er den for hunden. Man kan i disse situationer ikke bebrejde hunden men derimod hundeføreren, som tydeligvis ikke har været bekendt med sporlydighedens betydning.