Træning af knæk, tilbagegang, stjerner m.m.

I forhold til det, at en hund først ”skal læse manualen”, før den starter op på et spor, havde jeg en 5 mdr. gammel Ruhåret Hønsehundehvalp, som tydeligt viste dette på en 400m/20t spor.

På en sådan400m/20t spor, har man lavet en startboks på ca. 20x20 meter. Sporlæggeren har gået rundt og lavet et kvadratisk felt, som via markeringer på træerne, tydeligt viste hvor startboksen var.
Inde i startboksen var der selvfølgelig dagen før lavet et anskudssted (med lidt schweiss).

Som skrevet var det en hvalp på 5 mdr. som skulle udrede dette 400m/20t spor, hvilket jeg vidste, at den sagtens kunne klare, da den i de sidste 4 uger havde gået adskillige lange og svære overnatningsspor.

På baglinien af startboksen, satte jeg halsbånd og schweissrem på hvalpen, og satte den i gang med at søge. Hvalpen fandt hurtigt anskudsstedet, som den kun markerede med lidt logren med halen.
Den tog ikke sporet op og fortsatte ud af boksen og fulgte sporet men blev ved med at søge rundt inde i boksen.
Ved at følge hvalpens søgen, kunne jeg se, hvordan stifinderen havde gået fra træ til træ, og opsat markeringer som begrænsede startboksen. Herefter søgte hvalpen meget grundigt rundt inde i startboksen i adskillige minutter.

Hvalpen var henne og markere anskudsstedet flere gange, men fortsatte herefter med at søge rundt inde i startboksen.

Schweissdommeren kiggede på mig, og jeg kunne blot slå ud med armene og sige - ”den søger stadig”.

Jeg må indrømme, at jeg selv begyndte at tvivle, men vidste også, at så længe denne hvalp arbejdede koncentreret, skulle jeg ikke sige noget.

Pludselig løftede hvalpen hovedet og kiggede kort på mig, hvorefter jeg roligt fik fremstammet ”Ja det var godt - søge sporet”.
Hunden gik hen til anskudsstedet, satte snuden i jorden, logrede lidt med halen (tydelig markering), fulgte sporet direkte ud af startboksen, og gennemførte sporet med knæk, tilbagegang osv., uden på noget tidspunkt at have været mere end 1 meter fra sporet.

Jeg var glad og stolt, og fik selvfølgelig også en 1. præmie for denne præstation.

Da hvalpen (5 mdr.) var den yngste 1. præmie hund på dagen, fik vi også titlen som prøvens bedste hund.

Dommeren, som jeg kendte godt, sagde bagefter til mig ”Kim, din hvalp søgte og søgte inde i startboksen, og jeg var en overgang bange for, at den aldrig ville forlade startboksen”, hvilket jeg kun kunne give ham ret.

Det jeg ville fortælle med denne lidt lange historie er, at denne hvalp netop gjorde det, som jeg har omtalt tidligere, da den lige skulle “læse manualen” først, altså have udredt alle de forskellige ”færte”, før den gik i gange med selve udredningen af sporet.

Ikke helt almindeligt at se hos hvalpe i denne alder, men Lasse (som hunden hed) var også en fantastisk hvalp fra Kennel Lilleheden. Lasse

blev optaget i registret da han var ca. 1 år gammel, men blev desværre uhelbredelig syg, hvorfor jeg måtte aflive ham inden han blev 2,5 år gammel.

Jeg savner ham stadig den dag i dag.