Sporhund eller schweisshund

Nutidens Schweiss-register består af ca. 180 frivillige schweisshundeførere, der med deres specialtrænede hunde kan opspore påkørt og anskudt vildt, primært hjortevildt.

Alle Schweiss-registrets hundeførere er legitimerede af Naturstyrelsen til at løse denne opgave og har bl.a. lov til at eftersøge og aflive anskudt eller påkørt vildt på privat grund uden forudgående tilladelse fra ejeren.

Schweiss-registret blev oprettet i 1974

Det hele startede tilbage i 1974, da der i Danmark blev oprettet et register over schweisshundeførere, som stod til rådighed for landets jægere og kunne kaldes ud til eftersøgninger af anskudt vildt på rekvirentens jagtgrund.

Dengang var kravet for optagelse i registret blot en 1. præmie på en 400 m/3 t prøve, hvor kravene i dag er skærpet betydeligt.

Jagtlovændringen i 1982

I forbindelse med jagtlovændringen i 1982 blev der gennemført en formalisering, således at legitimerede schweisshundeførere fik adgang til at eftersøge og aflive nødstedt vildt, herunder at bære og anvende skydevåben på fremmed terræn, uden nødvendigvis at have opnået en forudgående tilladelse fra den pågældende grundejer eller jagtberettigede.

Nye regler ved jagtlovrevisionen i 1993

Ved jagtlovrevisionen i 1993 blev der gennemført yderligere en ændring, idet der via en bemyndigelse i selve jagtloven blev fastsat regler om obligatorisk tilkaldelse af en registreret schweisshund ved sikre tegn på anskydning af klovbærende vildt.

Der var dog den undtagelse, at en hund, som havde opnået en 1. præmie på en 400 m/20 t prøve, lovligt kunne erstatte den registrerede schweisshund.

Bekendtgørelsen fra 2007 og 6-timersreglen

I 2007 blev en ny bekendtgørelse om eftersøgning og aflivning underskrevet af miljøministeren, og her blev den ikke-registrerede 20-timers sporhunde heldigvis afskaffet.
Desværre blev der i stedet indført en 6-timersregel.

I henhold til denne bekendtgørelse gælder følgende:

• Der er pligt til at rekvirere en legitimeret schweisshundefører, som er optaget i Schweiss-registret, såfremt der under jagt på klovbærende vildt er konstateret tegn på træf, og dyret ikke er fundet inden for seks dagtimer efter påskydningen.
• Den registrerede schweisshundefører skal orientere politiet, før eftersøgningen indledes uden for rekvirentens jagtgrund.
• I henhold til bekendtgørelsen må den registrerede schweisshundefører kun medbringe hunde på eftersøgningen, såfremt de har et gyldigt ID-kort, ligesom han/hun må medbringe våben.
• Derudover må den registrerede schweisshundefører også medbringe en ubevæbnet hjælper.

6-timersreglen bliver efter min opfattelse misbrugt

Desværre bliver den nævnte 6-timersregel efter min opfattelse misbrugt, da det formentlig ikke har været lovens hensigt, at jægeren i disse seks timer selv skal rende rundt og lede efter dyret eller, endnu værre, sætte ikke-egnede hunde til at eftersøge det anskudte dyr.
Dette er i min optik på ingen måde i vildtets tarv.

Hvad koster det at rekvirere en schweisshundefører?

Tilkaldelse af en registreret schweisshundefører er gratis, dog godtgør rekvirenten schweisshundeførerens kørselsudgifter efter statens takster.

I tilfælde, hvor en schweisshund efter henvendelse fra Dyrenes Vagtcentral (1812), Falck eller politiet rekvireres til en eftersøgning af påkørt vildt, betales kørslen af Naturstyrelsen.

Ejendomsret til vildtet og schweisshundeførerens tavshedspligt

Vildtet tilfalder altid jordbesidderen eller indehaveren af jagtretten på det areal, hvor vildtet forender, og den registrerede schweisshundefører har tavshedspligt i forbindelse med hver eneste eftersøgning.
Denne tavshedspligt gælder også for en eventuel ubevæbnet hjælper.

Den registrerede schweisshundefører er udstyret med et ID-kort, som er udstedt af Naturstyrelsen.
Dette ID-kort skal den registrerede schweisshundefører forevise på forlangende.