Sporhund eller schweisshund
Egnethedsprøven
Egnethedsprøven er for de registrerede schweisshundeførere, som vil have endnu en hund optaget i registret, eller tidligere reg. schweisshundeførere, som har været ude af registret i max. 2 år.
Sporforløbet er identisk med kvalifikationstesten, og den eneste forskel, der er på de to test/ prøver er bedømmelsen af ekvipagerne.
Da egnethedsprøven er for hundeførere som har eller har haft hunde i registret, forlanger man selvfølgelig meget mere selvstændigt arbejde af disse hunde og deres hundeførere, da det jo ikke er første gang, de er på eftersøgning.
Inden man stiller til en egnethedsprøve, ved man som mere eller mindre erfaren hundefører, at hunden skal være sporlydig og i god kondition.
Man kan bestå spordelen med en 1., 2. eller en 3. præmie, og både spordelen og hetzdelen skal bestås.
På hetzen har man to forsøg, dvs. kommer hunden tilbage uden at have været ude ved dyret, får man et forsøg mere til at sætte hunden til, selvstændigt at udrede hetzen. Lykkes det ikke anden gang er hetzen dumpet og dumper hunden på hetzdelen, dumper man på egnethedsprøven, uanset hvordan spordelen er gået.
Det er ikke nok at hunden har været tæt på dyret, da det for nogle år siden blev besluttet at hunden skal tage kontakt til dyret, dvs. snuse til dyret, nappe eller bide i dyret.
Hvis hunden går af på en afledningsfært, går for langt i en tilbagegang eller kommer for langt væk fra sporet, bliver man stoppet og får besked på at man har tab. Efter hundeføreren har fået denne besked, skal ekvipagen selv finde tilbage til sporet og genoptage sporudredningen.
For hver tab trækkes en præmiegrad, hvilket betyder, at man kan tillade sig at have to tab. Får man et tredje tab, er det slut. Hvis hundeføreren dumper 3 gange med den samme hund til en egnethedsprøve, kan hunden ikke optages i registret.
Afsnit i dette kapitel
- Hvilken vej vil du gå?
- Bliv reg. schweisshundefører
- Schweisshunden er en specialist
- De negative og gode ting
- Schweiss-registrets værdisæt
- Hvor lang tid tager det at uddanne en schweisshund
- Kvalifikationstesten
- Sporforløb på en kvalifikationstest og egnethedsprøve
- Egnethedsprøven
- Schweiss-registret i Danmark