Sporhund eller schweisshund

Kvalifikationstestens og egnethedsprøvens sporforløb er identiske og består af et ca. 600 meter langt spor + 200 meter hetz + diverse færtforvirringer.
Den eneste forskel på de to spor er bedømmelsen.

Både kvalifikationstesten og egnethedsprøven lægges i områder, hvor man er sikker på at støde på afledningsfært.

Udlægning af sporet med færtsko

Sporet udlægges med færtsko, hvor man på den ene færtsko har kloven vendt mod skovbunden, mens kloven på den anden færtsko vender, så det er en benstump (frisk brudflade), som rører skovbunden.

Der udlægges fire pyrschtegn på sporet, og der bruges maksimalt 25 ml schweiss, som ikke sprøjtes på klov eller benstump, men udelukkende bruges som markeringer.

Knæk, wiedergang og stjerne

På sporet lægges i vilkårlig rækkefølge et alm. knæk, et knæk med wiedergang/tilbagegang og stifinderfod (stifinderafledning).

Der lægges også en stjerne med seks ben, hvor hvert ben er ca. 15-20 meter langt, samt et vinkelret knæk.

Sporet slutter med et sårleje, hvorfra hetzen skal startes.

Skudafgivelse under sporarbejdet

Inden man kommer frem til hetzen, affyres der ét skud bagved ekvipagen i passende afstand.

Der varsles, inden skuddet afgives, og hunden skal være i gang med at søge, når skuddet falder.

Den frie hetz på 200 meter

Den kunstige hetz er ca. 200 meter lang.
Efter ca. 50 meter må der ikke længere være visuel kontakt til hunden, og efter ca. 100 meter lægges et vinkelret knæk med en ca. 10 meter lang wiedergang (uden stifinderafledning).

Færtskoene lægges ved det i forvejen udlagte dyr, og stifinderen går i skjul i god vind, så hunden ikke får fært af stifinderen.

Fra skjulestedet skal stifinderen kunne se både hund og dyr og dermed også kunne iagttage hundens reaktion ved det udlagte dyr.

Hundens reaktion ved det udlagte dyr

Som noget nyt indførte man i 2018 en ændring i forbindelse med hundens reaktion ved dyret efter hetzen.
Man besluttede, at hunden tydeligt skulle tage kontakt til dyret.
Det vil sige, at hvis hunden ikke er helt henne ved dyret og som minimum snusede til det, kan hetzen ikke bestås.
Hunden må gerne, men behøver ikke, bide i dyret.

Årsagen er ganske simpel:
Man kan ikke bruge en hund til praktisk eftersøgning, hvis der i hunden ligger den mindste usikkerhed over for det døde, udlagte dyr.

Træn hundens selvstændighed inden prøven

Det er derfor vigtigt, at du, inden du stiller til kvalifikationstesten, har trænet hetzen og er sikker på, at hunden har den nødvendige selvstændighed, så den tør arbejde alene og på ingen måde viser angst eller usikkerhed ved det udlagte dyr for enden af hetzen.

Læs om: Sporopbygningen ved Schweissregistrets Kvalifikationstest og Egnethedsprøve