Prøver, sporlog og kondition

Et træningsspors sværhedsgrad bør altid være afhængig af hundens alder, samt hvor langt hunden er kommet i uddannelsen som schweisshund.
Sværhedsgrad og kondition er også linket sammen, da en hund ikke kan udrede et langt spor, hvori du har indlagt mange svære momenter, uden at være i rigtig god kondition.

Jeg har oplevet det med egne hunde, og også på prøver, hvor jeg som dommer har set hunde gå et fantastisk spor lige indtil 50 meter fra enden af sporet, hvor hundene pludselig er gået ”døde”.

Hundene kan ikke holde fast i sporet, og uanset hvor meget hunden søger, kan den bare ikke lugte og adskille skovbundens færte fra hinanden.

Årsagen ligger formentlig i, at en hund i dårlig kondition ikke kan trække vejret gennem næsen over en længere periode og derfor begynder at åbne munden og trække vejret gennem munden.

Når dette sker, får den ikke luften (læs: færten) ind via næsen og kan derfor ikke fastholde sporet. Kort fortalt kan man sige, at når en hund løber og leger, bruger den selvfølgelig noget af dens  opsparede energi på dette, men trækker primært vejret gennem munden. Når hunden går spor, trækker den vejret gennem næsen, hvilket kræver, at hunden skal være i god kondition, hvis den skal gøre dette over en længere strækning eller tidsperiode.

Hvis en kondiløber med en nogenlunde kondition, kan løbe 5 km på 30 min, vil han/hun efter denne løbetur være normalt forpustet. Hvis den samme kondiløber skulle løbe de samme 5 km og samtidig hele vejen højlydt skulle synge opera, er der ingen tvivl om, at kondiløberen efter denne tur ville være betydelig mere forpustet. Dette teoretiske tankeeksperiment er blot nævnt for at illustrere den store forskel på ydeevnen afhængig af, hvordan man trækker vejret, og hvor meget luft/ilt, man har brug for.

Hvis du arbejder med en hvalp/unghund med en udpræget stor sporlyst men grundet alderen ikke en super kondition, vil det ske, at hvalpen en gang imellem uden noget forvarsel går ”død” midt på eller i slutningen af sporet. Hunden fortsætter med at søge ihærdigt, men kan bare ikke holde færten. Du kan selvfølgelig prøve at holde en lille pause, men det hjælper sjældent, da ”glasset” er tømt for energi, og denne energi løber betydeligt langsommere til end ud af ”glasset”.

Forklaringen er beskrevet ovenfor, men når dette sker for mig, og hunden fortsat arbejder ihærdigt for at løse opgaven, stopper jeg ikke trænningssporet. Jeg lader hunden søge ihærdigt videre (selvom den ikke kan holde færten), mens jeg, uden hunden ved det, sørger for, at vi kommer ud til enden af sporet, hvor belønningen ligger.

I dette tilfælde belønnes hunden ikke for at den ikke kunne følge sporet til enden, men fordi den arbejder ihærdigt videre, og ikke gav op med at søge, hvilket er et must for med tiden at blive en god schweisshund.

Man skal selvfølgelig ikke motionstræne hvalpe eller unghunde i en overdreven grad ved f.eks., at hunden skal løbe meget eller trække traktordæk efter sig. Gør man dette, risikerer man, at det går ud over hundens knogler, led og muskler m.m. Al form for træning med hvalpe og unghunde skal stemme overens med hundens mentale og specielt fysiske udvikling, og skal som sagt på ingen måde overdrives.

Hvis du er i tvivl om hvordan eller hvor meget du bør motionere med din hund, er det en god ide at spørge din dyrlæge, eller andre fagfolk.