Sporlog og markeringer - se hvor du har lagt sporet
Hvis du under en sporudredning på et træningsspor mister orienteringen og bliver i tvivl om din hund stadig er på sporet, så stop aldrig hunden i sporarbejdet, før du er 100% sikker på, at I er gået af sporet. Sæt eller dæk hunden af, indtil du ved, hvor du er på sporet.
Jo mere snørklede dit spor er, og jo dårligere stedsans du selv har, desto større er muligheden for, at du kommer i en situation, hvor du ikke aner om hunden er på sporet eller ej.
En metode, som mange bruger, er at sætte grene, som ligger overalt på skovbunden, op af nogle af træerne i skoven. Fordelen ved denne metode er, at det er rimeligt nemt at følge sporet, afhængig af hvor langt man har mellem de opsatte grene. Ulempen er derimod, at når du i et område har gået mange spor i området, vil der ofte stå ”gamle” markeringer på sporet, altså markeringer fra tidligere spor, som du ikke har fået lagt ned da du passerede dem under sporudredningen. Du kan derfor ved en fejl komme til at tro, at én eller flere af de ”gamle” markeringer er tilknyttet det spor, du er i gang med at udrede med hunden. Dette kan resultere i, at du grundet en ”gammel markering” vælger at trække hunden af sporet, hvilket hverken fremmer spor- eller samarbejdet mellem dig og hunden.
Gør det derfor til en vane, at hvis du mister orienteringen under sporudredningen og bliver i tvivl om, hvor sporet ligger, skal du kigge på din hund. Hvis hunden arbejder, som om den stadig er på sporet, så stop ALDRIG hunden, før du er absolut 100% sikker på, at det er forkert. Sæt eller dæk i første omgang hunden af, mens du finder ud af, hvor I er.
Følger du denne anvisning, vil du opdage, at i 98% af tilfældende har hunden ret.
Brugen af markeringer op af træer med grene fra skovbunden, er dog klart at fortrække fremfor diverse ”markeringsklemmer med lange plastbånd” i alverdens farver. Udover at disse plastting aldrig forgår, ser de også rædsomme ud og hører ikke hjemme i naturen. Brug alternativt hvidt skolekridt ((tegn på træer) eller gadekridt.
Det er altid bedst, når man under udlægning af spor, vælger nogle faste og synlige punkter langt i terænnet. Gør man dette, er man sikker på, at fremme ved ”den store bøg”, ”den store sten”, ”det skæve træ” eller en anden tydelig afvigende ”genstand” i skoven, skal vi f.eks. passere højre eller venstre om. Det kan også være her, man har lavet et knæk, tilbagegang eller anden færtforvirring.
Jeg vil klart anbefale, at man under sporlægningen bruger en lille lommebog til at tegne sporforløbet og registrere og notere de kendetegn, man støder på under sporudlægningen. Kendetegn kan være forskellige ting som ”stor sten”, ”skævt træ”, ”brønd”, “grøft” osv.