Nødvendige medfødte anlæg
Uanset om en hund skal uddannes til narkohund, blindehund, tjenestehund, redningshund, servicehund, bombehund, spor- eller schweisshund, er det et must at hunden er mental sund.
Skal du bruge din hund til spor på konkurrenceplan, eller senere søge optagelse i Schweiss-registret, skal du i udvælgelse af race og individ, udover ovennævnte mentale sundhed, sikre dig at hvalpen er efter forældredyr med de nødvendige anlæg.
Hvis målet er at kunne klare sig godt på konkurrencespor, dvs. kunstige udlagte spor hvor færten er den biologiske/bakteriologiske fært, skal hunden udover at være mentalt sund, have en stor sporlyst, ligesom den skal have en koncentrationsevne som gør, at den kan bevare roen under sporudredningen.
Hvis målet er at hvalpen senere skal kunne optages i Schweiss-registret, skal hunden udover ovennævnte anlæg, også besidde medfødte anlæg som vildtskarphed, mod og selvstændighed.
Sporlyst (sporvilje)
Alle hunde besidder en større eller mindre grad af sporlyst, og når vi skal bruge vores hunde til at kunne følge foden af et flygtende dyr, er det oplagt at vi skal have fat i de hunde med den største sporlyst. Sagt på en anden måde, kan vi i stedet for at kalde det sporlyst kalde det sporvilje, altså viljen til at ville følge foden af dyr. De hunde med den største vilje til dette, er de hunde med den største sporlyst.
En middelmådig sporlyst kan motiveres og trænes bedre, men hvis dette ”anlæg” ikke ligger dybt i hunden, vil hunden i sidste ende mangle det, som er kendetegnende for en udpræget sporlyst, nemlig viljen.
Koncentrationsevnen – roen
Det er ikke nok at hunden har en udpræget sporlyst, hvis den ikke også besidder en god koncentrationsevne. Hunden skal kunne bevare roen under sporudredningen, for at kunne bearbejde og sortere, de mange færte den via næsehulen og lugteepitelet får sendt videre til storhjernen.
Under en sporudredning vil du kunne se en god koncentrationsevne komme til udtryk. Det sker hvis hunden efter den har mister sporet, og den i dens videre søgen pludselig krydser den fod/ fært den har mistet. Hunden vil gå ned i tempo og næsten stoppe helt op, hvorefter den langsom går frem i sporets retning.
Det kræver også koncentration når hunden skal fastholde sporet, selvom den under sporudredning møder andre dyr og mennesker, ligesom det siger sig selv, at lange ældre spor kræver, at hunden i længere tid ad gangen kan fastholde koncentrationen.
Selvstændighed
Hvis din hund skal bruges til praktiske eftersøgninger, som kan ende med lange hetze, er det et must at din hund skal være selvstændig. Man skal ikke forveksle selvstændighed med ulydighed, da dette er to vidt forskellige ting, og man kan sagtens have en lydig hund, som når det arbejdsmæssigt kræves er meget selvstændig.
Selvstændigheden er ikke noget du kan træne hunden til, da dette er et nedarvet anlæg. Men et skal også siges at jo bedre socialiseret hunden er på sine omgivelser, desto mere selvstændighed kan du få frem i hunden.
Du kan læse lidt mere om den nødvendige selvstændighed under kapitlet Selvstændigheden.
Modet
Der skal ikke herske tvivl om, at en hund som skal bruges til praktiske eftersøgninger skal være modig.
Modet er ikke ligesom sporlysten et medfødt anlæg, men snarere en kombination af flere anlæg / drifter samt prægning. En mentalt sund hund, med stor selvstændighed kombineret med en god socialisering i starten af hundens liv, kan udvikle et stort mod.
En aggressiv hund behøver på ingen måde at være modig, da aggressiviteten kan være forårsaget af både dominans og frygt.
Hundens mod kan ligesom andre ting gradbøjes, f.eks. mindre modig, tilstrækkelig modig eller meget modig. En schweisshund skal som minimum have et tilstrækkeligt mod, som betyder at den uden problemer tør eftersætte en forløbsskudt råbuk, bide sig fast i bukken og trække den ned, også selvom dette sker flere hundrede meter fra hvor den blev sluppet til hetz.
Den mindre modige hund, tør måske kun bide sig fast i råbukken, når den ved at far eller mor har fat i enden af schweissremmen, eller ikke befinder sig længere væk end 20-30 meter.
Den meget modige hund, er fuldstændig ligeglad med hvor du som hundefører befinder dig, når den løber den forløbsskudte råbuk op. Selvom hunden har hetzet dyret langt, og måske først fanger dyret en til to kilometer væk fra dig, stopper den effektivt den flygtende råbuk, og når du via dit pejl kommer frem til hunden, har den affanget dyret.
