Retrievere
Retrieverne, hvoraf jeg kun har erfaring med Labradoren, er formentlig den nemmeste hund at arbejde med. Hvis du ikke har den store erfaring med at arbejde med jagthunde, og specielt schweisshunde, vil jeg klart anbefale, at man anskaffer sig en labradorhvalp.
Da hunden i registret skal bruges til praktisk eftersøgning, er det vigtigt, at du er sikker på, at forældredyrene og linjerne bag din labradorhvalp er skarpe overfor hårvildt.
I den forbindelse har “skarphed” absolut intet med aggressivitet at gøre, men en medfødt drift, som gør, at hunden har modet og ikke er bange for at hetze, og bide sig fast i f.eks. et flygtende stykke råvildt. Man har i avlen med Labradoren, bevidst avlet på hunde, som ikke er skarpe overfor hårvildt, da racen primært i jagtkredse bruges som apportør, men heldigvis findes der stadig linier indenfor racen, hvor man har bevaret vildtskarpskarpheden.
Det er disse linier, du skal have hvalp efter, og jeg vil derfor anbefale, at du bruger den nødvendige tid på at undersøge forældredyrenes vildtskarphed og de avlslinjer, som ligger bag.
Uanset hvor godt du kan få en hund til at udrede et sporforløb, er den uanvendelig som reg. schweisshund, hvis den ikke som voksen er i besiddelse af den nødvendige vildtskarphed overfor hårvildt.
Hvis vildtskarpheden ikke ligger i hvalpen, har mange forsøgt at “træne” denne skarphed frem i hunden, gennem trækkeleje i skind osv., men jeg har endnu til gode at se nogle hunde, hvor slutresultatet bliver godt.
Labradoren er både nem at omgås og træne. Den er behagesyg, og normalt ekstremt madglad. Den går gennem ild og vand for at komme frem til madskålen for enden af sporet, og med kærlighed til racen kan man sige, at en labradors ene hjernehalvdel tænker på mad, mens den anden hjernehalvdel på at finde den.
Lidt mere selvstændighed kunne godt ønskes i de fleste labradors, hvilket specielt kommer til udtryk på de lange hetz, langt væk fra hundeføreren. Men du kan jo ikke få det hele.
I de få avlslinjer, hvor vildtskarpheden er intakt, skal man have meget fokus på sundheden, da man har set eksempler på, at de gode vildtskarpe hunde i avlen bliver brugt i en meget snæver kreds.
