Grundet en brækket ankel fra februar måned, kan jeg endnu ikke gå med færtsko i skoven, uden det gør mega ondt i anklen.
Jeg er derfor tvunget til at lade andre lægge spor til Holger, hvilket betyder at alle Holgers sporforløb for tiden er fremmedspor.
Jeg er så heldig at være gift med Lotte og hun lægger med glæde det ugentlige spor til mig og Holger.
Lottes stedsans er ikke eksisterende, så der hvor jeg fortæller Lotte at sporet skal slutte, bliver ofte et andet sted end jeg havde planlagt.
Nogle gange giver det lidt besvær at finde Lotte, da hun ofte farer vild i skoven.
Dette problem er nu løst, da Lotte bliver udstyret med Holgers GPS pejl, når hun udlægger sporet og derfor kan jeg altid finde hende og sporslut via den håndholdte GPS, som er koblet op på T-5 halsbåndet, som Lotte har på sig.
Den anden fordel som der ved de spor Lotte udlægger til Holger og mig, er at de er fuldstændige uforudsigelige. Jeg har ikke en kinamands chance for at forudsige hvor sporet er lagt og er derfor 100% afhængig af Holgers spor-evner. Jeg er tvunget til at stole på Holger og blot følge efter ham i den lange schweissrem, indtil han er fremme ved sporslut.

Hvis det går helt galt og Holger trækker mig langt væk fra det udlagte spor (hvilket endnu ikke er sket), kan jeg på det medbragte pejl, hurtigt se hvor sporet blev lagt af Lotte, og derved finde tilbage til sporet.

Når ens hund har lært at udrede lange overnatningsspor, også svære sporforløb med mange færtforvirringer, kan det varmt anbefales at gå fremmedspor, hvor man ikke selv kender sporforløbet.
Selvom det er meget lærerigt, skal man ikke gå for mange fremmedspor, før hunden HAR LÆRT at gå spor, og det nu drejer sig om at lære hundeføreren at stole 100% på hunden..