At træne hetz-spor er kun nødvendigt, hvis man skal stille til en Kvalifikationstest eller Egnethedsprøve i Schweissregistret under Naturstyrelsen.
På en Kvalifikationstest eller Egnethedsprøve kræves det nemlig at hunden efter et ca. 600 meters langt overnatningsspor, med knæk, stjerne, skud under sporudredningen og en wiedergang med stifinderfod, skal udrede endnu 200 meter fri hetz.
Hetzen skal afsløre om hunden tør at forlade sin hundefører og samtidig kan koncentrere sig om at følge det udlagte hetzspor ud til dyret.
Hetzen foregår ved at man efter ca. 600 meters sporudredning kommer frem til et varmt sårleje.
Når man starter sporudredningen af de 600 meters sporarbejde, starter en hjælper op for enden af sporet, hvor han/hun med de samme færtsko med klove som sporet er udlagt med dagen før, forlænger sporet med 200 meter.
Hetz-sporlæggeren går i skjul for hunden ved enden af hetzsporet, så han/hun kan se hvordan hunden reagerer ved dyret.
På denne 200 meter hetz, hvor færten står stærkt, er der midtvejs lavet en 10 meter lang wiedergang (tilbagegang) efterfulgt af et knæk til en af siderne.
Hunden skal tage kontakt til det udlagte dyr for enden af hetzen, ved som minimum at snuse til dyret.
På en Egnethedsprøve er det først når hunden tager kontakt til dyret, at bedømmerne giver hundeføreren tilladelse til at gå ud til hund og dyr.
Hundeføreren skal selv finde ud til hunden via sit Garmin-pejl. Hvis hunden kommer hundeføreren i møde, skal hunden kunne lede hundeføreren ud til dyret, fri eller i schweissremmen.
Hetzen er ført færdig når hund og hundefører står ved det udlagte dyr for enden af hetzen.
På en Kvalifikationstest er reglerne lidt lempeligere, men også her skal både hund og hundefører ende ude ved dyret på den ene eller anden måde.

Jeg træner først hetzen som en selvstændig øvelse og starter selvfølgelig med korte afstande. Når hunden bliver mere sikker i sporarbejdet (sporsikker) lægger jeg længde på.
Wiedergang med knæk lægger jeg selvførlgelig først på hetzen, når hunden kan løse disse momenter på et alm. sporforløb.
Jeg lægger altid skind og mad for enden af hetzen og efter hunden har spist den lækre mad, leger jeg altid ”Bytte-Fange-Leg” med skindet, hvilket enhver jagthund elsker.

Flere af mine schweisskollegaer har gode erfaringer med at træne hetzen som en afslutning på ethvert sporforløb, hvoraf nogle allerede lægger hetzen på sporet fra hunden er hvalp.
Hunde som arbejder koncentreret og i et roligt tempo på sporet, som de røde hunde (Hannoveraner og Bayer), vil ofte udrede en hetz i et roligt tempo, uden at forcere farten, mens andre hunderacer ofte vil udrede hetzen i høj fart.
Uanset i hvilket tempo hunden udreder hetzen, tror jeg på at den frie hetz, i forlængelse af et sporforløb, er meget motiverende for hundenes lyst til at udrede et sporforløb.
Jeg kan ihvertfald mærke på Holger at han er meget tilfreds, efter han har udredt et sporforløb, efterfulgt af en fri hetz - hvorfor jeg fremadrettet vil fortsætte med at afslutte et sporforløb med en kort eller længere hetz.
Det kræver lidt ekstra i planlægningen når man vil forlænge sporet med en hetz, da sporet skal slutte hvor der er nemt og specielt forsvarligt at udlægge en kort eller lang hetz.

De første gange man træner hetz med lidt længde på, vil jeg anbefale at man laver dette i en hegning hvor hunden ikke kan slippe ud, ligesom jeg foretrækker at kunne se hunden udføre hele hetzen.
Når hunden har forstået øvelsen og kan udføre den uden fejl, skal man selvfølgelig ikke træne hetz med hunden udenfor en hegning, uden at hunden bærer et godt og brugbart pejlehalsbånd.
Undgå så vidt muligt at udlægge hetz-sporet tæt på trafikerede veje, hvis man er uheldig og hunden støder andet vildt og starter op på en fejlhetz.