Skip to main content

Søgeudvikling kan trænes med alle hunde uanset race eller alder. 
Formålet med at træne søgeudvikling med sin hund, er at øge hundens søge- eller sporlyst.

De første gange man træner denne søgeudvikling, spredes hundens foder/godbidder ud over nogle få kvardratmeter.
I takt med antal af gange man laver denne søgeudvikling, gøres det område hvor foderet spredes ud over, større og større.

Jeg plejer at sætte hunden af mens jeg spreder foderet ud i søgefeltet, så hunden kan se at der bliver fordelt foder over et mindre eller større område. 
Når al foderet er spredt ud i søgefeltet, går jeg hen til hunden og sætter den i gang med at søge.
Herefter forholder jeg mig helt roligt, og sætter mig tæt på, men uden på nogen måde at kontakte hunden. Jeg lader hunden arbejde uforstyrret, og jo længere tid hunden går rundt i feltet og søger, desto bedre.

Når jeg kan se på hunden at feltet er helt ryddet for foder/godbidder, og lige inden hunden stopper med at søge efter foder/godbidder, smider jeg lidt mere foder/godbidder in i søgefeltet, men uden at hunden ser det.

Meningen med dette er, at vi skal overbevise hunden om, at selvom der ikke er mere foder/godbidder i søgefeltet, kan det godt betale sig at søge videre. Når hunden gør dette, belønnes hunden med det sidste udlagte foder/godbidder.

Hvis hunden ikke er særlig madglad i forhold til dens foder, vil jeg anbefale at sprede små pølsestykker eller kyllingestykker, som de fleste hunde synes er fantastisk lækkert.

Nedenfor kan du se en kort video, hvor jeg viser hvordan jeg træner søgeudvikling med mine hunde.