Skip to main content

Holger 6-12 mdr

Nedenfor kan du læse alt om hvordan jeg præger og træner Holger, fra han er 6 mdr. gammel og indtil han bliver 12 mdr. gammel. 
Holger har gået mange spor i perioden og jeg har koncentreret mig om at Holger selv løser alle de momenter jeg har lagt på sporet - uden min hjælp.
Når og hvis Holger går af sporet går jeg altid med ham. Dette gør jeg fordi jeg vil have Holger til selvstændigt at løse enhver opgave. Holger lærer intet af hvis jeg stopper ham og sætter ham på sporet igen. Når Holger går af sporet skal han selv tro på at han kan finde det igen, hvilket jeg lader ham gøre uden min indblanding.
Det sunde sind Holger havde som hvalp, er kommet endnu mere til udtryk i de sidste 6 måneder. Jeg har kendskab til et par Hannoveranske Schweisshunde (hanhunde) som ikke er at spøge med, dvs. de er ikke så glade for at man selv undersøger dem og slet ikke at andre mennesker gør dette. Derfor har jeg brugt meget tid på at røre og undersøge Holger overalt på kroppen, hvilket han også med stor behag lader andre mennesker (bla. dyrlægen) gøre.
Holger har også et afslappet forhold til mad og kødben. Dette bevirker blandt andet, at når Holger får et fersk kødben, varer det ikke længe før han kommer med kødbenet hen til mig, da han gerne vil have at jeg holder fast det, mens han gnaver i det.
Holger er blevet socialiseret blandt mennesker andre hunde og børn og elsker dem alle. Jeg kan derfor med sindsro slå fast at Holger er en meget mentalt sund hund, ja, jeg vil endda gå så langt at sige at Holger er den mentalt sundeste hund jeg nogensinde har haft.